Privatliv og overvågning

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed (Initiativer til styrkelse af cybersikkerheden)

Lovforslaget indeholder en række meget brede beføjelser til Center for Cybersikkerhed, som er formuleret på en særdeles uklar måde, hvor de kan betyde næsten hvad som helst.

Høringssvar vedr. forslag til lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven)

Lovforslaget ændrer det danske PNR-system således at ansvaret for at indsamle PNR-oplysninger fra luftfartsselskaberne flyttes fra Toldstyrelsen til Rigspolitiet. Det betyder at Rigspolitiet som noget nyt får systematisk adgang til PNR-oplysninger i forbindelse med politiets opgaver med at forebygge, efterforske, afsløre og retsforfølge terrorisme og grov kriminalitet.

Kommentar til anbefaling 10 og 11 i Vækstteamets rapport

Erhvervsministeriet har den 27. oktober 2018 offentliggjort en rapport fra Vækstteamet for Kreative Erhverv med en række anbefalinger. Indsatsområde 4 om håndhævelse af immaterielle rettigheder har to anbefalinger som, hvis de føres ud i livet, vil have katastrofale konsekvenser for borgernes ret til privatliv og adgang til information på internettet samt retssikkerheden.

Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt)

IT-Politisk Forening har følgende bemærkninger til den foreslåede adgang til at kommunalbestyrelsen kan indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs forbrug (den foreslåede § 52 e, stk. 1, nr. 1 i boligreguleringsloven).

Høringssvar vedr. EU-Kommissionens forslag til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser samt forslag til direktiv om udpegning af retlige repræsentanter

IT-Politisk Forening har følgende bemærkninger til EU-Kommissionens forslag til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager (2018/0108 (COD)) samt EU-Kommissionens forslag til direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale (2018/0107 (COD)).

Høringssvar vedr. forslag til bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens behandling af data

Bekendtgørelsesudkastet (fremover: bekendtgørelsen) definerer i § 3 hvilke kategorier af personoplysninger, som Erhvervsstyrelsen kan behandle til samkøring og anden behandling af personoplysninger i henhold til lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data. Denne liste omfatter følsomme personoplysninger (oplysninger om strafbare forhold).

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (Mulighed for deling mellem erhvervs­drivende af billeder fra tv-overvågning af formodede gerningspersoner mv.)

Lovforslaget viderefører persondatalovens kapitel 6 a som nye bestemmelser i TV-overvågningsloven som konsekvensændring af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, samt indfører en ny hjemmel til at erhvervsdrivende kan dele billeder fra TV-overvågning af formodede gerningspersoner. Bemærkningerne fra IT-Politisk Forening vedrører primært sidstnævnte aspekt af lovforslaget, men vi har også enkelte bemærkninger til konsekvenserne af at persondataloven fra 25. maj 2018 erstattes af databeskyttelsesforordningen.

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af politiloven, retsplejeloven, forsvarsloven og militær straffelov (Forsvarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen)

IT-Politisk Forenings bemærkninger til lovforslaget vedrører alene spørgsmålet om, hvorvidt Forsvarets bistand til politiet kan inkludere indgreb omfattet af retsplejelovens kapitel 71 (specielt indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning). På dette punkt er der efter vores opfattelse behov for en præcisering af lovforslaget.

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed (konsekvensændringer som følge af databeskyttelses­forordningen og databeskyttelsesloven)

Efter gældende ret er Center for Cybersikkerhed (CFCS) fuldstændigt undtaget fra persondataloven. I stedet er der i CFCS-lovens kapitel 6 medtaget visse bestemmelser fra persondataloven om behandlingsgrundlag, krav om dataminimering og proportionalitet. Bestemmelserne i CFCS-lovens §§ 10-12 om behandlingsgrundlag gælder dog ikke for personoplysninger, som stammer fra centerets indgreb i meddelelseshemmeligheden. Forsvarsministeren har desuden mulighed for at bestemme, at persondatalovens kapitel 8-10 helt eller delvist finder anvendelse for visse aktiviteter hos CFCS.

Sider