Tak for hjælpen i kampen mod artikel 13 - og lidt om det fremtidige arbejde mod uploadfiltre

Den 26. marts 2019 vedtog Europa-Parlamentet (EP) copyright-direktivet med stemmerne 348-274. Det lykkedes desværre ikke for #SaveYourInternet og #Pledge2019 kampagnerne, at overbevise EP-medlemmerne om, at de skulle vedtage copyright-direktivet uden artikel 13.

Kampagnen var understøttet af meget klare og entydige anbefalinger fra ophavsretseksperter om at artikel 13 er en ualmindelig dårlig idé samt klare advarsler fra FNs Specialrapportør for Ytringsfrihed om at direktivet ikke sikrer tilstrækkelige garantier for vores ytringsfrihed og grundlæggende rettigheder.

Derudover var der opbakning fra en lang række borgere over hele Europa, som med emails og telefonopkald i stort omfang kontaktede deres repræsentanter i EP for at give udtryk for deres berettigede bekymringer vedrørende artikel 13 og problemerne med uploadfiltre.

Fra IT-Politisk Forening skal de lyde et stor tak til de mange borgere, som på den måde bidrog til at give kampagnen mod artikel 13 et folkeligt momentum. Vi ved ikke hvem og hvor mange I er, men det gør I selv.

Det var tæt på at lykkes..

Indsatsen har gjort et stort indtryk på mange EP-medlemmer. Godt nok blev direktivet vedtaget med 74 stemmers forskel, men kampagnen var kun rettet mod artikel 13, ikke direktivet som helhed (som har flere positive elementer, bl.a. forbedringer for kulturarvsinstitutioner).

I en afstemning om at tillade afstemning om ændringsforslag vedr. de enkelte dele af direktivet var stemmerne 312-317. Hvis blot tre stemmer "imod" havde været "for" i stedet, ville et ændringsforslag om at slette artikel 13 være kommet til afstemning. Realistisk set havde der nok været lidt mere end fem stemmer forskel i den konkrete afstemning om artikel 13 (måske 10-20 stemmer), men den folkelige modstand mod artikel 13 var virkelig uhyggeligt tæt på at lykkes.

Ved plenarafstemningen den 12. september 2018 stemte EP-medlemmer også om et ændringsforslag, der ville fjerne uploadfiltre fra artikel 13 (AM 100-105). Her var stemmerne 277-392, altså over 115 stemmers forskel. Denne sammenligning viser om noget at borgerprotesterne mod uploadfiltre har skabt resultater. Konkret skiftede 55 EP-medlemmer mening om upload filtre fra september til marts.

Der er også andre ting ved opbakningen til #SaveYourInternet kampagnen, som det er værd at glæde sig over. Og der behov for at kigge fremad, for det er ikke sidste gang at det frie og åbne internet trues af uploadfiltre.

Vi er ikke bots!

Nyhedsmediernes dækning af copyright-direktivet har fokuseret på modstanden fra techgiganterne, især YouTube og den såkaldte value-gap diskussion for musikindhold. Nyhedsmedierne har generelt overset, at der var mindst to forskellige kampagner mod artikel 13, fra tech-industrien og civilsamfundsorganitionerne (med forskellige budskaber). Alligevel er mange borgere blevet opmærksom på den borger-drevne #SaveYourInternet kampagne fra European Digital Rights (EDRi) og andre civilsamfundsorganisationer, formentlig via sociale medier. Det er rigtigt glædeligt.

Nogle politikere, rettighedshavere og nyhedsmedier har ikke bare overset de borger-drevne kampagner, men direkte beskyldt dem for at være orkestreret af amerikanske techgiganter. Bekymrede borgere er nedsættende blevet kaldt bots, og på dagen for de store gadedemonstrationer i Tyskland (23. marts 2019) med over 100.000 deltagere var der sågar beskyldninger fremme i den tyske avis Bild om at demonstranterne var blevet "købt" med op til €450.

Også i Danmark har vi set dette. Politiken lagde den 23. februar forside til beskyldninger fra Koda om, at #SaveYourInternet kampagnen var orkestreret af techgiganterne, selv om der ikke er skyggen af dokumentation for denne absurde påstand.

I Danmark har IT-Politisk Forening brugt meget tid på at afvise og inddæmme disse beskyldninger mod #SaveYourInternet kampagnen, så konspirationteorierne fra Koda ikke bredte sig som "nyheder" i andre danske eller udenlandske nyhedsmedier. Heldigvis kom den stort opsatte forsidehistorie aldrig længere end Politiken selv.

Copyright-direktivet er vedtaget og hvad så?

Inden for de næste to år skal copyright-direktivet implementeres i 27-28 EU-landes nationale lovgivning (samt de tre EØS-lande). Nogle EU-lande har tilkendegivet, at de vil prøve at implementere direktivet på en lempelig måde, mens Frankrig har sat turbo på en proces mod en striks implementering med fokus på uploadfiltre.

Hvad der kommer til at ske i Danmark må tiden vise. IT-Politisk Forening vil selvfølgelig skrive et høringssvar, og bidrage på anden relevant vis, når direktivet skal omsættes til dansk lov. Vi vil også løbende udveksle erfaringer med vores europæiske netværk om hvordan artikel 13 implementeres i andre lande. Vores fokus har som nævnt været at få artikel 13 fjernet fra direktivet, så vi har på nuværende tidspunkt ikke en strategi for hvordan artikel 13 implementeres med færrest mulige negative konsekvenser for borgernes frihedsrettigheder på internettet.

En revision af copyright-direktivet, der fjerner de skadelige uploadfiltre, kommer ikke lige med det samme. Kommissionen skal fremlægge en rapport om erfaringerne med direktivet i 2026, og det er langt fra sikkert at det fører til en revision. Den voldsomme offentlige debat om copyright-direktivet, og de skarpe fronter mellem ophavsret og internettet, der blev trukket op i specielt det sidste år op til direktivets vedtagelse i marts 2019, kan meget vel lægge en dæmper på Kommissionens lyst til at fremsætte nye forslag på dette område.

Men nok om copyright-direktivet i denne omgang. Desværre stopper truslen fra uploadfiltre på internettet ikke her.

Uploadfiltre 2 (den umiddelbare trussel)

EU-lovgiverne (Rådet og EP) behandler for tiden et forordningsforslag om forebyggelse af terrorrelateret onlineindhold (TERREG). Dette forordningsforslag indeholder også uploadfiltre ("proaktive foranstaltninger"), så terrorrelateret indhold, der er meget bredt defineret begreb i Kommissionens forslag, forsøges stoppet på forhånd.

Og her kæmper EDRi, med hjælp fra IT-Politisk Forening og andre EDRi-medlemmerne, mod uploadfiltre og andre indgribende elementer i forordningsforslaget. IT-Politisk Forening har sendt et høringssvar til Justitsministeriet. EDRi har lavet denne analyse med generelle anbefalinger og sendt disse konkrete ændringsforslag (amendments) til de udvalg i EP, som behandler forordningsforslaget (CULT, IMCO og LIBE).

Mens copyright-direktivet med uploadfiltre i artikel 13 blev en langstrakt affære over næsten tre år, er der lagt op til en lynbehandling af TERREG. Kommissionen fremsatte forslaget den 12. september 2018 (meget ironisk samme dag som EP stemte om uploadfiltre i copyright-direktivet), og Rådet vedtog sin generelle indstilling (forhandlingsoplæg) primo december 2018 efter blot tre måneder. Europaparlamentet skal stemme om en rapport fra LIBE-udvalget (der har mange forbedringer af Kommissionens forslag) den 17. april 2019. Efter at Europa-Parlamentet har vedtaget sit forhandlingsoplæg den 17. april følger trilog-forhandlingerne med Rådet. Denne proces når formentlig ikke at blive færdig før EP-valget i maj.

TERREG har fået meget lidt mediedækning i Danmark, og det på trods af at både det oprindelige forslag fra Kommissionens og Rådets generelle indstilling er i strid med den danske grundlov (af andre grunde end uploadfiltre). Vi er kun bekendt med denne artikel i Arbejderen.

Uploadfiltre 3 (den måske kommende trussel)

Det forventes i Bruxelles, at den nye EU-Kommission efter valget vil fremsætte et forslag om revision af e-handelsdirektivet 2000/31/EF. Dette direktiv sikrer, at platforme med bruger-uploadet indhold ikke er ansvarlige for eventuelt ulovligt indhold, hvis de ikke har kendskab til dette (artikel 14). I praksis fastsætter direktivet samtidig en forpligtelse for platforme til at reagere på klager over ulovligt indhold, omend omfanget af denne "notice and action" forpligtelse på ingen måde er klar. E-handelsdirektivet har tilsvarende bestemmelser om ansvarsfritagelser for udbydere af internetadgangstjenester (artikel 12) og caching-tjenester (artikel 13), samt et forbud mod "generel overvågning" af alle brugere (artikel 15).

Det er alt for tidligt at sige hvad der kommer til at ske i denne proces. Foreløbig er Kommissionen alene i gang med interne overvejelser og uformelle konsultationer med stakeholders (herunder EDRi).

Artikel 13 i copyright-direktivet er først og fremmest en grundlæggende ændring af ansvarsreglerne for platforme i e-handelsdirektivet i forhold til ophavsretslige krænkelser (selvom copyright-direktivet anfører, at e-handelsdirektivet ikke ændres!). For at gøre en lang historie kort vil ansvarsfritagelsen i forhold til ophavsretslige krænkelser ved bruger-uploadet indhold fremover kræve uploadfiltre, mens der i dag er en reaktionspligt, når platformen får underretning om ophavsretslige krænkelser (ulovligt indhold).

Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at denne ændring fra reaktionspligt til de mere proaktive uploadfiltre kan sprede sig fra ophavsretslige krænkelser til andre typer ulovligt eller uønsket indhold. Det kunne for eksempel være hadefuld tale (hate speech) og disinformation, hvor EU-Kommissionen allerede har frivillige aftaler med de store platforme. Disse frivillige aftaler har i sig selv negative konsekvenser for borgernes ytringsfrihed (se dette debatindlæg i Altinget), og lovbestemte uploadfiltre (censurfiltre) vil gøre disse problemer endnu værre.

På den anden side kan en revision af e-handelsdirektivet også føre til mere juridisk klarhed for platformene ansvar, hvilken kan skabe bedre rammer for borgernes ytringsfrihed på private kommercielle platforme, som Kirsten Fiedler fra EDRi skriver i Netzpolitik (på tysk). EDRi vil selvfølgelig arbejde for en udvikling i den retning uden automatiske uploadfiltre. Dette arbejde er allerede gået i gang med nedsættelse af en intern EDRi-arbejdsgruppe (hvor IT-Politisk Forening deltager).

Hvordan kan du støtte dette arbejde?

EDRi er en sammenslutning af 42 civilsamfundsorganisationer, der arbejder med borgerrettigheder på det digitale område. IT-Politisk Forening er det eneste danske medlem.

Første skridt til at støtte dette arbejde kunne være at melde sig ind i IT-Politisk Forening. Et af vores medlemmer har skrevet denne venlige anbefaling. Hvis du vil gøre endnu mere, kan du blive aktiv i IT-Politisk Forenings bestyrelse (som vælges af generalforsamlingen) eller arbejdsgrupper (som nedsættes ad hoc af bestyrelsen). Denne ikke-opdaterede præsentation blev brugt på et medlemsmøde for et par år siden for at gøre flere medlemmer interesseret i aktiv deltagelse i arbejdet vedrørende vores EDRi-medlemskab.

Alt arbejde i IT-Politisk Forening sker på frivillig basis, da de beskedne kontingentindtægter (under 20.000 kr. om året) kun dækker udgifter til webhosting, arrangementer og kontingentet til EDRi. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det skaber betydelige "udfordringer" i forhold til eksempelvis at kunne følge en lang proces som copyright-direktivet, men sådan er det (desværre).

Du kan også donere penge direkte til EDRi, som har ansatte medarbejdere og dermed et helt andet udgiftsniveau og behov for indtægter end IT-Politisk Forening. EDRi's indtægter kommer fra fonde (73% af indtægterne i 2017), kontingenter fra medlemmerne, samt donationer fra borgere og virksomheder. EDRi har en fundraising policy, som skal sikre EDRi's uafhængighed i forhold til specielt donationer fra virksomheder (der kun udgør en lille del af indtægterne).

Hvordan kan du følge dette arbejde?

EDRi udgiver hver 14. dag nyhedsbrevet EDRi-gram. Et arkiv med tidligere udgivelser findes her, hvor man også kan tilmelde sig nyhedsbrevet på email. Nyhedsbrevet er på engelsk. Det er selvfølgelig helt gratis ligesom alt andet materiale udgivet af EDRi, for eksempel denne meget populære Activist guide to the Brussels maze om lovgivningsprocessen i EU.

Derudover får medlemmerne af IT-Politisk Forening af og til orientering om forskellige emner på dansk (i det omfang nogen har tid og lyst til at lave dem). Forhåbentlig vil der også fremover blive lavet flere analyser og blogindlæg på IT-Politisk Forenings hjemmeside (som domineres af høringssvar, der ikke altid er lige lette at læse).

Kontaktinformation

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening
Email: jesper(at)itpol.dk eller bestyrelsen(at)itpol.dk

Emner: