Retro Talk: Bliver DU gjort kriminel af predictive policing?

Sted

Café Retro
Knabrostræde 16
1210 København K
Danmark
DK
Date: 
Søndag, 12. marts 2017 - 15:00
Arrangementstype: 

Dansk politi vil indføre "predictive policing". Det er et IT-system som analyserer store mængder indsamlede data til at forudsige hvem der vil begå kriminalitet. Det holder Formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, oplæg om på Café Retro søndag d. 12 marts kl. 15.00.

Rigspolitiet har købt IT-systemet POL-INTEL, som de kalder et "supervåben", fra det kontroversielle amerikanske IT-firma Palantir, der ejes af Trump-støtten Peter Thiel. Men den offentlige diskussion kommer først nu, hvor Justitsministeren har fremlagt et lovforslag om predictive policing i Danmark. Og er predictive policing i virkeligheden en god idé?

Der er mange ubesvarede spørgsmål:

  • Vil der blive indsamlet flere data om borgerne? Og fra hvilke kilder?
  • Hvordan vil predictive policing påvirke politiets arbejde og prioritering af opgaverne?
  • Skal vi stole på de algoritmer som bestemmer hvor der er risiko for kriminalitet eller hvem der har forbindelser til kriminelle?
  • Har borgerne grund til at føle sig mere overvåget af politiet?

De udenlandske erfaringer med predictive policing peger blandt andet på risikoen for "feedback loops", hvor små forskelle i kriminalitet mellem forskellige områder forstærkes af algoritmerne, hvilket kan føre til øget stigmatisering. Der er ikke entydige svar på alle disse spørgsmål, men forhåbentlig vil du blive klogere på hvad predictive policing medfører for samfundet, hvis du kommer til Café Retro, Knabrostræde 16, 1210 København K søndag den 12. marts 2017 kl. 15.

Det er gratis at deltage.