Justitsministeriet foreslår, at revisionen af de danske logningsregler udskydes for 9. gang (efter 2007), således at revisionen vil finde sted i folketingsåret 2020-21.

Efter Tele2-dommen (forenede sager C-203/15 og C-698/15) af 21. december 2016 har Justitsministeren på et samråd i Folketingets retsudvalg den 2. marts 2017 anerkendt, at de nuværende danske logningsregler er i strid med EU-retten, fordi de omfatter alle teleselskabernes kunder til enhver tid. Ifølge Tele2-dommen er en sådan generel og udifferentieret logning i strid med den grundlæggende ret til privatliv, databeskyttelse og ytringsfrihed (jf. artikel 7, 8 og 11 i Charter om Grundlæggende Rettigheder). EU-retten tillader alene indgreb i form af en målrettet logning.

Lovforslaget vil derfor indebære, at en ulovlig overvågning af hele den danske befolkning opretholdes på 4. år efter Tele2-dommen. IT-Politisk Forening finder dette helt uacceptabelt i en retsstat og et demokratisk samfund.

IT-Politisk Forening skal af denne grund opfordre til, at Folketinget i forbindelse med behandlingen af dette lovforslag pålægger Justitsministeren at ophæve logningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 som ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014) med omgående virkning for at stoppe den ulovlige masseovervågning af borgerne.

En ophævelse af logningsbekendtgørelsen er ikke til hinder for, at der på et senere tidspunkt kan indføres mere begrænsede krav om pligtmæssig lagring af metadata om elektronisk kommunikation inden for rammerne af EU-retten (dvs. målrettet logning).

I pkt. 3 af bemærkninger til lovforslaget henviser Justitsministeriet til, at der siden foråret 2017 været løbende drøftelser i EU-regi om, hvordan medlemsstaterne kan indrette deres regler om logning, så de er i overensstemmelse med Tele2-dommen. IT-Politisk Forening formoder, at Justitsministeriet hermed henviser til den ”fælles reflektionsproces” og den arbejdsgruppe, som går under navnet ”DAPIX (Friends of Presidency - Data Retention)”

IT-Politisk Forening har sammen med vores europæiske samarbejdspartnere i organisationen European Digital Rights fulgt arbejdet i denne arbejdsgruppe ganske tæt siden starten i 2017. Vi kan desværre konstatere, at arbejdsgruppen i yderst begrænset omfang har beskæftiget sig med overvejelser om målrettede ordninger for pligtmæssig lagring af metadata om elektronisk kommunikation, som vil indebære en reel begrænsning af personkredsen omfattet af dette indgreb. En begrænsning af personkredsen er imidlertid et ret eksplicit krav i præmis 110 i Tele2-dommen.

På RIA-rådsmødet den 6.-7. december 2018 blev status for den fælles reflektionsproces drøftet med udgangspunkt i rådsdokument 14319/18. På side 4 af dette rådsdokument anfører medlemsstaterne, at deres nuværende logningslove allerede har begrænset datakategorierne til det som er nødvendigt til retshåndhævelse, og at der derfor ikke sker generel og udifferentieret lagring af data som omhandlet i Tele2-dommen. Denne påstand er ret bemærkelsesværdig, eftersom EU-Domstolen tydeligvis siger det stik modsatte i Tele2-dommen, altså at de pågældende medlemsstater med få undtagelser har lovgivning om generel og udifferentieret logning. IT-Politisk Forening kan ikke fortolke dette anderledes end at der blandt EU-regeringerne er en manglende villighed til at acceptere Tele2-dommen og dens ret eksplicitte forbud mod generel og udifferentieret logning.

I bemærkningerne til lovforslaget henviser Justitsministeriet endvidere til de nye sager om logning, som verserer for EU-Domstolen (sagerne C-623/17, C-511/18, C-512/18 og C-520/18). Den danske regering har i den forbindelse anmodet Domstolen om at genoverveje visse af de udtalelser, som Domstolen afgav i Tele2-dommen.

IT-Politisk Forening har bemærket, at flere nylige rådsdokumenter, eksempelvis 9663/19, henviser til den relevante udvikling i retspraksis hos EU-Domstolen og nationale domstole om logning. Det er en noget besynderlig formulering, eftersom der på tidspunktet for rådsdokument 9663/19 (maj 2019), eller for den sags skyld på nuværende tidspunkt, ikke er nogen ny retspraksis i forhold til Tele2-dommen for så vidt angår lagringspligten.

Det er særdeles betænkeligt og udtryk for en manglende respekt for domstolenes uafhængighed, hvis regeringen vil udskyde de nødvendige konsekvenser af en dom, som gør den nuværende danske logningsbekendtgørelse klart ulovlig, baseret på en ubegrundet forhåbning om at EU-Domstolen måske engang i fremtiden vil ændre sin retspraksis på området. Det må være det aktuelt gældende lovgrundlag som der skal ageres efter. Det gælder for såvel danske borgere som den danske regering.

Afslutningsvist i dette høringssvar skal IT-Politisk Forening endvidere gøre opmærksom på, at Tele2-dommen tillige har en række konsekvenser for adgangen til de loggede oplysninger, og at bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 71 og 74 på en række punkter ikke lever op til kravene i Tele2-dommens præmisser. Vi henviser i den forbindelse til vores tidligere høringssvar af 18. april 2017 og 8. marts 2018. Disse spørgsmål om adgangen til de lagrede oplysninger synes i øvrigt ikke at blive berørt i de fire nye logningssager ved EU-Domstolen, hvor Justitsministeriet afventer en dom i midten af 2020.