Høringssvar vedr. bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Kriminalregisteret

Bekendtgørelsesudkastet indeholder konsekvensændringer som følge af, at lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven) fra 1. maj 2017 erstatter persondataloven for politiets behandling af personoplysninger på det strafferetlige område, samt en ny bestemmelse i § 1 a om at oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) kan indgå i tværgående informationsanalyser (POL-INTEL).

IT-Politisk Forening har følgende bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet. Efter vores opfattelse kræver retshåndhævelsesloven større ændringer af bekendtgørelsen om Kriminalregisteret end blot konsekvensændringer, specielt med hensyn til de registreredes rettigheder.

De registreredes rettigheder

I den nuværende bekendtgørelse om Kriminalregisteret har den registrerede kun ret til indsigt i visse oplysninger fra afgørelsesdelen via muligheden for at få udstedt en straffeattest. Indsigtsretten til øvrige oplysninger, herunder især efterforskningsdelen, er fuldstændigt afskåret i medfør af persondatalovens § 32, stk. 5.

Bekendtgørelsesudkastet har ingen ændringer på dette punkt udover at hjemlen nu er retshåndhævelseslovens § 16, stk. 4 i stedet for persondatalovens § 32, stk. 5.

Som IT-Politisk Forening har anført i høringssvarene af 21. august 2017 vedr. bekendtgørelserne om automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), tværgående informationsanalyser (POL-INTEL), og Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED), kan der efter vores opfattelse ikke længere fastsættes sådanne generelle undtagelser fra retten til indsigt.

Begrænsninger af de registreredes rettigheder skal ifølge retshåndhævelsesdirektivet 2016/680/EU udgøre en ”nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund under behørigt hensyn til den berørte fysiske persons grundlæggende rettigheder og legitime interesser”. Af retshåndhævelsesdirektivets betragtning 44 fremgår det endvidere, at den dataansvarlige gennem en konkret og individuel undersøgelse af de enkelte tilfælde skal vurdere, hvorvidt indsigtsretten helt eller delvist bør begrænses.

Kravene i retshåndhævelsesdirektivets betragtning 44 harmonerer meget dårligt med en generel afvisning af indsigtsretten efter kapitel 3 i bekendtgørelsen om Kriminalregisteret (når der ikke er tale om straffeattester). Det samme gælder forholdet til retshåndhævelseslovens § 16, stk. 2, som forudsætter at den registrerede får en konkret begrundelse for afvisningen. Endvidere vil den registrerede skulle vejledes om, at indsigtsretten kan udøves via Datatilsynet. Behandling af anmodninger om indsigt vil kræve mange flere ressourcer, hvis alle anmodninger skal forbi Datatilsynet, fordi Rigspolitiet (den dataansvarlige) afviser dem i første omgang.

Retshåndhævelseslovens § 16 giver mulighed for at ”udsætte, begrænse eller nægte retten til indsigt”, men bekendtgørelsesudkastets gør alene brug af muligheden for at nægte retten til indsigt (når der ikke er tale om straffeattester). I mange situationer kan der utvivlsomt gives en delvis indsigt i oplysningerne om den registrerede, og indsigten i de øvrige oplysninger kan muligvis udsættes til et senere tidspunkt, hvor det ikke længere kan forstyrre politiets efterforskning, eller andre hensyn som kan berettige en indskrænkning af indsigtsretten, jf. retshåndhævelseslovens § 14, stk. 1.

Med retshåndhævelseslovens ikrafttræden er politiets behandling af personoplysninger på det strafferetlige område som udgangspunkt omfattet af oplysningspligten, jf. retshåndhævelseslovens § 13 (modsat den tidligere fuldstændige undtagelse fra oplysningspligten under persondatalovens § 2, stk. 4). En individuel underretning af den registrerede efter retshåndhævelseslovens § 13, stk. 2 kan være relevant for i hvert fald nogle af oplysningerne i Kriminalregistrets efterforskningsdel.

EU-Domstolen fremhæver i præmis 220 i sagen A-1/15 (EU-Canada PNR-aftalen), at ”en sådan underretning er nemlig de facto nødvendig for at gøre det muligt for flypassagererne at udøve deres ret til at anmode om indsigt i PNR-oplysninger, der vedrører dem, og til i givet fald at anmode om berigtigelse af disse samt til i overensstemmelse med chartrets artikel 47, stk. 1, at have adgang til effektive retsmidler for en domstol.”

Hvis der ikke sker underretning, og hvis der ikke er mulighed for indsigt, vil det i praksis være umuligt for den registrerede at gøre brug af retten til berigtigelse, jf. retshåndhævelseslovens § 17, eller udøve adgangen til effektive retsmidler i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1 i Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Aktualitetsmarkeringerne i Kriminalregisteret slettes med enkelte undtagelser efter 20 år, og disse oplysninger kan have stor betydning for borgerens kontakt med politiet. Uden en oplysningspligt og indsigtsret har den registrerede kun meget begrænsede muligheder for at gøre indsigelse mod aktualitetsmarkeringer (eller andre personoplysninger), som den registrerede mener er urigtige.

Særlige kategorier af personoplysninger

I Kriminalregisterets efterforskningsdel kan der behandles visse helbredsoplysninger om den registrerede. Efter retshåndhævelseslovens § 10 skal behandling af særlige kategorier af personoplysninger være strengt nødvendig, hvor det tidligere under persondataloven alene skulle være nødvendig, jf. pkt. 2.3.3.6 i de almindelige bemærkninger til retshåndhævelsesloven.

Efter IT-Politisk Forenings opfattelse er der behov for at overveje, om helbredsoplysninger fortsat kan behandles i Kriminalregisteret i samme omfang som tidligere, jf. også vores høringssvar af 15. marts 2017 til retshåndhævelsesloven. Idet Justitsministeriets brev til høringsparterne alene omtaler bekendtgørelsesudkastet som konsekvensændringer, kan IT-Politisk Forening ikke vurdere, om Justitsministeriet allerede har overvejet spørgsmålet om behandling af helbredsoplysninger i Kriminalregisteret.