Hjææælp! Stop censurmaskineriet NU

Og det er absolut sidste udkald! På torsdag d. 5/7-2018 stemmer hele Europa-Parlamentet om et forhandlingsoplæg til et nyt ophavsretsdirektiv. Forslagets artikel 13 kræver, at alle der formidler store mænger upload til nettet, f.eks. udbydere af webhoteller, skal samarbejde med ophavsretshaverne om at overvåge og filtrere alle uploads. Formidlerne af information gøres altså ansvarlige for brugernes uploads.

Hvis forslaget vedtages i parlamentet, danner det udgangspunkt for forhandlinger mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Det forslag forhandlingerne formentlig ender med, lægges så frem til endelig vedtagelse mod slutningen af 2018.

Internetpionerer og eksperter - heriblandt www's opfinder Tim Berners-Lee - NGO'er der kæmper for menneskerettigheder og ytringsfrihed, akademikere og forskere fra universiteter samt iværksættere og open source-programmører har sendt åbne breve til EU for at få slettet artikel 13. Underskriverne kommer både fra EU og fra lande udenfor EU. Forslaget vil virkelig have langtrækkende konsekvenser da den eneste mulighed for at gennemføre dette forslag er brug af software som automatisk frasorterer mistænkt indhold.

Protester overfor de danske medlemmer af Europaparlamentet  eller gør det via www.saveyourinternet.eu/.

Se også:
Bad law, not bad luck: Article 13 of new EU Copyright Directive requires general upload filters
Censorship Machine: Busting the myths
Event: The end of Meme and the attack on Fundamental Rights
Stop the censorship machine!
Save Code Share - som også samler underskrifter

 

 

 

 

Emner: