IT-Politisk Forening

IT-Politisk Forenings svar til Udkast til lovforslag om revision af
retsplejelovens § 786, stk. 4 (logning).

Bemærkningerne til dette lovforslag giver IT-Politisk Forening
anledning til følgende kommentarer.

I pkt 4 bemærkes det at EU Kommissionen i april 2011 har
offentliggjort en evalueringsrapport om logningsdirektivet.
Det anføres at evalueringen viser, at logning er et nyttigt værktøj for
retshåndhævelsen i EU.

IT-Politisk Forening mener ikke, at evalueringen af rapporten viser,
at logningen faktisk har givet en bedre retshåndhævelse. Grundlaget er
meget tyndt. Otte medlemslande har slet ikke bidraget med statistik om
anvendelsen af logningen. Bidragene fra de øvrige lande er ikke
overbevisende.

Evalueringensrapporten indeholder nogle simple sammentællinger af
brugen af indsamlet data. Men den indholder ingen kvantitative mål for
effekten for retshåndhævelsen. Der er ingen opgørelse over hvor mange
forbrydelser, der blev opklaret som resultat af logningen, dvs
forbrydelser som faktisk blev opklaret og som ikke ville være blevet
opklaret uden logningen.

Det opgøres eller skønnes heller ikke hvor meget at det data, som er
brugt af medlemslandene til opklaring af forbrydelser, der ville være
tilgængeligt også uden logningsdirektivet.

Rapporten overvejer ikke negative effekter af logningen. IT-Politisk
Forening frygter at massiv overvågning danskere og EU-borgere kan
skabe mistillid til politiet og myndighederne, hvilket kan gøre det
sværere at opklare forbrydelser. Forbrydelser bliver i stort omfang
opklaret ved hjælp af vidner, der frivilligt giver sig til kende og
kontakt med folk tæt på kriminelle miljøer.

Ifølge statistikken fra de 10 medlemslande, der har indberettet
detaljerede oplysninger, er det mindre end en tiendedel af
anmodningerne om logget data, som er relateret til internettet. Resten
vedrører telefoni, hvorfor det må formodes, at en stor del af de
tilvejebragte oplysniger også ville have været til rådighed for
myndighederne med editionsreglerne fra før logningsbekendtgørelsen
trådte i kraft.
IT-Politisk Forening er særligt interesseret i at sikre privatlivet på
internettet.

Når der i rapporten står, at logningen kan være nyttig ("at least
valuable, and in some cases indispensable") er det baseret på
vurderinger fra Tjekkiet, Ungarn, Slovenien og Storbritannien.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 8, stk 1. skal
sikre vores privatliv. Stk. 2 specificerer, at indgreb i privatlivet
kun må ske, hvis det er nødvendigt I et demokratisk samfund for at
bl.a. at forebygge uro eller forbrydelse.

At myndigheder i fire medlemslande vurderer, at
de har nytte af en omfattende og systematisk overvågning af alle
EU-borgere er ikke nok. Det skal være nødvendigt.

Der er ikke påvist en sammenhæng mellem implementeringen af direktivet
og omfanget af forbrydelser i EU eller Danmark,

I bemærkningerne nævnes også at en en tværministeriel
arbejdsgruppe er ved at overveje, hvordan oplysninger om brugere
af taletidskort,internetcaféer, gratis trådløs adgang til internettet
(hot spots) og internet-adgang på biblioteker mv. kan registreres.

IT-Politisk Forening opfordrer til at arbejdsgruppen tilskyndes til i
løbet af kort tid at levere en endelig rapport, der kan diskuteres og
kommenteres bredere. Vi opfordrer også til at uafhængige
organisationer, der repræsenterer almindelige brugere af internettet
inddrages i arbejdet med revisionen direktivet. I den forbindelse vil
vi gøre opmærksom på European Digital Rights' (EDRi's) skyggerapport om
evalueringen af direktivet (IT-Politisk forening er medlem af EDRi):
http://www.edri.org/data-retention-shadow-report

IT-Politisk Forening har udarbejdet et notat baseret på en foreløbig
rapport fra udvalget. Dette notat er gengivet herunder.

IT-Politisk Forening er indforstået med udsættelsen af revisionen. Det
giver mening ikke bare at vente på kommissionens rapport men også at
følge udviklingen i de andre medlemslande. Især i Tyskland, Cypern,
Ungarn, Polen, og Rumænien, hvor forfatningsdomstole helt eller
delvist har forhindret implementeringen af direktivet. Samt i Irland,
hvor Digital Rights Ireland ved en retssag i den irske højesteret har
fået mulighed for at prøve direktivet ved EF-domstolen.

[Notatet om den foreløbige rapport ikke gengivet her]