IT-Politisk Forening

IT-Pols Grundlovsmøde på Amager Fælled

Talere:

Medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet Christel Schaldemose

Formand for IT-Pol, Niels Elgaards Larsen

Formandens grundlovstale

Grundlovsdag er en dag, hvor man kan kigge tilbage og glæde sig over de
rettigheder, grundloven har givet det danske folk.

Men det er også en dag, hvor man skal se fremad og tænke over hvordan
folkets rettigheder og frihed kan sikres; også for de kommende
generationer. Og her er IT helt afgørende.

Grundloven sikrer vores demokrati. Den adskiller den udøvende magt,
den lovgivende magt og den dømmende magt. Den giver borgerne frihedsrettigher.

Grundloven har vist sig at være ret fremsynet. Mange af paragrafferne
er stadig relevante også i vores digitale verden. Derudover er Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention nu i dansk ret et supplement
til grundlovens bestemmelser om rettigheder.

Grundlovsdagen er en lejlighed til at diskutere hvordan grundlovens
idealer kan opretholdes i en digital tidsalder. Og til at undersøge om
de faktisk efterleves eller om de udhules.

Desværre er der udviklinger, som harmonerer meget dårligt med grundloven
idealer.

Grundloven udtrykker at magten i demokratiet udgår fra folket, som
videregiver retten til indflydelse opefter til politikere.

Men i de senere år er der sket en forskydning i magtforholdet
mellem borgere og stat.

Det er tydeligst når det gælder vores privatliv.

Staten har især siden indførelsen af CPR-nummeret i 1970'erne løbende
indført mere og mere registrering af borgerne. Senest i forbindelse
med terrorlogningsdirektivet, der trådte i kraft 15. september 2007, hvorefter
alle borgeres aktiviteter på internettet registreres, alle
telefonsamtaler registreres, osv. Når vi flyver, registrerer staten
hvilken mad vi spiser undervejs, og deler registreringen med EU og
USA. Spædbørn får lavet blodprøver for at afsløre eventuelle sygdomme,
der kan kureres. Men blodprøverne gemmes i et nationalt DNA-register
(som kaldes PKU register) så man senere kan afsløre barnet, hvis det
efterlader et DNS-spor under en misgerning, eller dukker op som et
uidentificeret lig.

Der er i Danmark og EU love, reguleringer og institutioner, der skal
forhindre den slags overdreven registrering. I Danmark har vi
persondataloven, og datatilsynet. I EU forordning 45/2001 og the
European Data Protection Supervisor (EDPS).

Men disse reguleringer fungerer i praksis slet ikke som nødbremser
overfor udviklingen mod Big Brother samfundet. Instituionerne deltager i
de demokratiske processer, men er enten er meget tilbageholdende med at
forholde sig til kommende lovgivning, som fx det danske
Datatilsyn. Eller også bliver deres bidrag simpelt hen ignoreret, som
det er tilfældet for EDPS, som meget klart har taget afstand fra de
seneste europæiske tiltag til overvågning af borgerne.

Til gengæld er disse love og institutioner meget effektive stopkloder
overfor borgernes aktiviteter.

I Februar 2007, blev en dansk forretning udsat for tyveri. Ejeren lagde
optagelsen fra overvågningskameraet på YouTube, hvilket førte til
pågribelsen af tyven. Men ejeren blev tiltalt for at overtræde
persondataloven.

Staten sætter videokameraer op på togstationer, i S-tog, på offentlig
veje, osv. Staten har også givet fx banker lov til at videoovervåge
offentlige pladser udenfor deres forretningssted. Men når en el-installatør på
Samsø sætter et webcam op, der kan vise Samsø havn, så bliver han straffet.

Og de overvågningskameraer, som staten sætter op, kan ikke bruges af
borgerne; det er i alt fald ikke tænkt ind i systemet. Hvis en borger ønsker
at klage over fx et postbud, der ikke leverer breve, en politimand, der har
optrådt forkert, en hjemmehjælper der ikke gør sit arbejde, hvorfor må
borgeren så ikke få adgang til de relevante overvågningsoptagelser? Det kan
der være gode grunde til, men de grunde gælder også for statens overvågning
af borgeren.

Så staten kan indføre ubegrænset registrering og overvågning af borgerne, men
borgerne forhindres i at registere og overvåge især staten og ansatte i
staten.

Borgere må ikke fx registrere læger, der overtræder lægeloven.

Privates registrering og overvågning er heller uproblematisk. Google
overvåger vores veje og vores emails, facebook følger vores liv,
osv. Danske og Europæiske politiskere er begyndt at interessere sig for
private firmaerne krænkelser af borgernes privatliv. Men de fleste har
derimod meget svært ved se problemet i, at staten overvåger alle
borgerne. Vi kan sikkert diskutere længe om staten eller Google er bedst
til at overhold "do no evil" mottoet. Men hvis man mister tilliden til
Google, kan man lade være med at bruge deres søgemaskine. Der er andre
søgemaskiner og en dag før vi forhåbentlig skabt en fri og decentral
søgemaskine. Men vi kan ikke bare vælge en anden stat. Derfor bør netop
staten afholde sig fra at snage i vores privatliv.

Det rejser jo spørgsmålet: hvis al denne overvågning er nødvendig, hvis
kontrol virkelig er bedre end tillid, hvem vogter så vogterne?

UMYNDIGGØRELSE

Vi danskere opfatter gerne os selv som selvstændige og aktive.

Men der sker en umyndiggørelse af folket. En arbejdsgrupe fra
Teknologirådet har i en rapport foreslået at danske borgere skal
tvinges til at lade staten køre software på borgerens PC. Tvangen
består i at man ellers ikke får adgang til vigtige offentlige
hjemmesider som fx SKAT og sundhed.dk. Argumentetet, der bruges til
legitimere tvangen er, at staten er forpligtet til at checke borgernes
borgernes PC'er for at forhindre at borgerne ved en fejl kommer til at
udlevere personlige oplysninger til andre end staten. Borgernes PC'er
bliver en del af den IT-infrastruktur, som staten skal tage vare om.

Til gengæld har borgerne ikke mulighed for at kontrollere den software,
staten bruger til behandle borgernes personlige oplysninger. Det ville
ellers være muligt at basere statens systemer på fri software og lade alle
borgere, der ønskede det, få adgang til den.

Arbejdsgruppen foreslår også at skadelige websider (fx såkaldte phisingsider)
skal bekæmpes ved at politiet eller et nationalt overvågningscenter
beorderer internetudbydere til blokerer for borgernes adgang til dem.

Det er en god ide at blokere for den slags sider og derfor er det også
allerede indbygget i nyere browsere og slået til som default, men brugeren
kan vælge at slå det fra, fx for at studere en skadelig webside eller
kontrollere at den faktisk er skadelig.

Spørgsmålet er så, hvorfor blokeringen skal tvinges igennem, dvs ikke skal være
frivillig for den enkelte borger. Det typiske svar fra tvangsfortalerne er, at
deres gamle mor bruger en gammel browser og ikke kan finde ud af at
opgradere. Her er nok tale om at fortalerne tager deres gamle mor som gidsel i
stedet for bare at hjælpe hende med at installere en ny browser, hvilket er
ganske enkelt. Desuden forestiller man sig jo åbenbart, at staten kan
installere programmer, også på på gamle mødres PC'er; hvis man kan det, så
kan man også sørge for et vindue, der tilbyder at installere en sikker browser.

Denne nedladende holdning til folket er meget fjernt fra grundlovens idealer.


YTRINGSFRIHED


Grundloven beskytter os mod censur og andre forebyggende foranstaltninger.

Desværre er der mange, der læser §77, som at man ikke må censurer
ytringer, medmindre formålet med censuren er ædelt, som fx at beskytte
børn eller forhindre terror.

Menneskerettighedserklæringen sikrer friheden til at ytre sig og søge
information.

Hidtil har man opfattet borgerne som ansvarlige deltagere i demokratiet. At
de var ansvarlige betød, at de efterfølgende kunne stilles til ansvar for
deres handlinger.

Når vi ser på andre lande, er det klart for de fleste, at systemer,
hvor centrale statslige myndigheder vedligeholder lister med tusindvis
af lister over websider, der skal blokeres, er en alvorlig trussel mod
ytringsfriheden. Det gælder uanset om formålet med censuren er
samfundsskadelig virksomhed, phisingsider, banditter, børneporno eller
krænkelser af ophavsretten.

I Danmark og EU ser vi initiativer, der vil begrænse hvad vi kan sige på nettet.
Det kan lyde besnærende at forhindre at folk, især børn bliver hængt ud
på nettet.

Men det er en umyndiggørelse af borgerne. Og myndigheden overføres til
staten.

Der er tilsyneladende en del danskere, der mener, at det ikke er et
problem i Danmark, fordi befolkningen har tillid til staten. Den
tillid som er opbygget i de sidste 50 år på baggrund af et åbent
samfund. Den tillid som typisk er en mangelvare i samfund, der satser
på kontrol og overvågning.

Privatliv og anonymitet er et middel til ytringsfrihed. Vi foretrækker
at stå frem og kæmpe med åben pande. Men man kæmper kun med åben
pande, hvis det er noget man selv har valgt. Hvis det er fordi Big
Brother kigger en over skulderen, når man sidder ved tastaturet så er
det bare undertrykkelse.

INFORMATION

Debatten i vores demokrati, vores økonomiske vækst og borgernes
muligheder for at udfolde sig afhænger at et åbent samfund, hvor
information flyder frit. IT, ikke mindst Internettet, har bidraget meget
til det. Men der er også den modsatte tendens.

Der er stærke kræfter, der vil indføre patenter på software.
Beskyttelsestiden for ophavsret udvides langt ud i det absurde.
Internationale monopoler søger at kontrollere spredningen af selv
offentliggjort information med DRM og Trusted Computing.
Vi IT-folk forbydes med Infosoc direktivet at arbejde med software, der
giver folket de rettigheder, de ellers har efter lov om ophavsret. Vi må
ikke engang undersøge og beskrive de varer, vi køber for vores egne penge.

Det ser egentlig ret lyst ud på den tekniske side. DRM og Trusted
computing kommer ikke til at virke. Og forbrugerne siger nej. Vores
udfordring bliver at stoppe de politiske overgreb mod vores rettigheder.


MAGTENS TREDELING

I det hele taget kniber det også med respekten for magtens tredeling.

Man hører rask væk politikere udtale at censurfiltrene på internettet
ikke er et problem fordi politiet jo sikrer at kun ulovlige sider
blokeres. Hvad blev der af den dømmende magt?


INTERNATIONALT.

Grundloven gælder for Danmark. Men den giver mulighed for at danske
beføjelser kan overlades til mellemfolkelige myndigheder. Det er
derfor at danskere er bundet af patenter udstedt af det europæiske
patentkonter. Og det er derfor Infosoc reglerne er i den Danske lov om ophavsret.

Derudover er mange af de nye regler og love på IT-området sket som en
følge af internationale aftaler. Det er Danmarks tiltrædelse af
Bernerkonventionen, der gør, at vi ikke må tage et billede med den lille
havfrue som hovedmotiv og lægge det på vores hjemmesider eller Wikipedia.

Om få uger vil EU kommissionen til G8-topmødet føre hemmelige
forhandlinger om ACTA, Anti-Counterfeiting Trade Agreement, som
bl.a. vil tvinge ISP'er til at udlevere oplysninger om deres kunder til
politimyndigheder udenom domstolene. Igen, hvad blev der af magtens
tredeling?

IT-verdenen er international og der er ikke noget forkert i at lave
internationale aftaler. Det der er galt, er substansen i aftalerne og
den mangle demokratiske debat. Det er en aftale, der truer med at
underminere vores endnu mere end det er i forvejen. Men der har ikke
været nogen debat om den i EU eller Danmark, bl.a. fordi aftalen og
forhandlingenre har været hemmelige.

KONKLUSION

Vi IT-folk er priviligerede. Nogen gange kan vi godt føle, at vi er
udsat for så mange absurde overgreb at det virker helt håbløst. Men vi
har ressourserne til at gøre noget ved det. IT-folk over hele Europa fik
organiseret en modstand, som stoppede EU direktivet om
softwarepatenter. Og vi er klar igen nu hvor de prøver at få dem lusket
ind samme med EU-patenter. Vi har netværk, der gør os i stand til at
følge de politiske processer, selvom folket ikke er inviteret med til
bordet. Det "hemmelige" ACTA dokument kan findes på Wikileaks.
Teknisk kan vi også gøre en forskel. IT-Pols Polippix projekt bygger på
arbejde fra tusindvis af IT-folk gennem flere generationer og
viser at folket kan forsvare dets rettigheder med tastaturet som
våben.

Vi skal udnytte de rettigheder, vi stadig har. Grundlov eller ej, det er
meget svært at tage rettigheder fra folket, hvis folket allerede
udnytter rettighederne, hvis det har smagt friheden. Derfor er det så
vigtigt at IT-folk er med til at give resten af folket privatliv på
nettet, anonymitet, fortrolighed, frihed for censur, adgang til viden og
information, osv. Det er målet med Polippix.

Det giver os et ansvar for gennem teknik, debat og politik at sørge for
at grundlovens idealer om frihed og demokrati følges.

Bilag	Størrelse
Grundlovsmoede.jpg	420.48 kB
wireless.JPG	1.79 MB
christel.pdf	411.89 kB
grundlovsmoede2.jpg	540.25 kB
christel-deltagere.jpg	1.2 MB
christel-deltagereS.jpg	101.76 kB